Prolog af Saifedean Ammous
Den 31. oktober 2008, sendte en softwareudvikler under pseudonymet Satoshi Nakamoto en e-mail til en mailingliste med kryptografientusiaster for at meddele, at han havde produceret et „nyt system til elektroniske kontanter, der er fuldt peer-to-peer, uden nogen betroet tredjepart. Han indsatte abstraktet fra hvidbogen (white paper), der forklarede designet, samt et link til det fulde dokument online. Bitcoin tilbød i bund og grund et betalingsnetværk med sin egen originale valuta, og en sofistikeret metode til at lade medlemmer bekræfte alle transaktioner, uden behov for at skulle stole på enkelte medlemmer af netværket. Valutaen blev udstedt efter en forudbestemt plan om at belønne de medlemmer, der brugte deres processorkraft på at bekræfte transaktionerne, hvilket gav dem en belønning for deres arbejde. Det opsigtsvækkende ved denne opfindelse var, at i modsætning til mange andre tidligere forsøg på at oprette digitale kontanter, virkede dette rent faktisk.
På trods af et begavet og nydeligt design, var der ikke meget der tydede på, at et sådant finurligt eksperiment ville interessere andre end kryptografinørder. I flere måneder var dette også tilfældet, og der var knapt en snes brugere verden over, der sluttede sig til netværket, deltog i minedrift og sendte hinanden bitcoin, som begyndte at erhverve status af samleobjekter i digital form.
Men i oktober 2009, solgte en online børs 5.050 bitcoins for godt 25 kroner, omkring en halv øre per bitcoin, hvilket var det første registrerede køb af bitcoin for penge. Prisen blev udregnet ved at måle udgiften til den elektricitet, der var nødvendig for at producere en bitcoin. Dette skæbnesvangre øjeblik var, med økonomiske briller, uden tvivl det mest betydningsfulde i bitcoins liv. Bitcoin var ikke længere blot en digital leg, der blev spillet inden for et snævert fællesskab af programmører. Den var nu en markedsvare med en pris, hvilket viste, at nogen et eller andet sted havde udviklet en positiv værdiansættelse af det. I maj 2010 betalte en anden person 10.000 bitcoins for at købe to pizzaer til en værdi af 148 kroner, hvilket repræsenterer første gang, at bitcoin blev brugt som betalingsmiddel. Bitcoin gik på syv måneder, fra at være en markedsvare, til at være et betalingsmiddel.
Siden da er bitcoinnetværket vokset i antal brugere, antal transaktioner, og den samlede processorkraft dedikeret til netværket. Samtidig er værdien af valutaen steget hurtigt og den oversteg 44.000 kroner pr. bitcoin i november 2017. Efter otte år står det klart, at denne opfindelse ikke længere blot er en leg på internettet, men en teknologi, der har bestået markedstesten og bruges til mange formål i den virkelige verden, hvor dens kurs regelmæssigt vises på tv, i aviser og på hjemmesider sammen med nationale valutaers kurser.
Bitcoin kan bedst beskrives som distribueret software, der giver mulighed for overførsel af værdi ved hjælp af en valuta, der er beskyttet mod uventet inflation, uden at kræve en betroet tredjepart. Med andre ord automatiserer bitcoin en centralbanks funktioner, og bitcoin er forudsigelig og nærmest umuligt at ændre, da koden er decentraliseret blandt tusindvis af netværksmedlemmer, hvoraf ingen kan ændre koden uden samtykke fra resten. Dette gør bitcoin til det første påviselig pålidelige operationelle eksempel på digitale kontanter og digitale stærke penge. Mens bitcoin er en ny opfindelse fra den digitale tidsalder, er de problemer, den foregiver at løse, nemlig at være en form for penge, der er under dens ejers fulde kontrol og sandsynligvis vil holde sin værdi i det lange løb, lige så gamle som det menneskelige samfund. Denne bog præsenterer en udlægning af disse problemer, baseret på mange års studier af teknologien og de økonomiske problemer den løser, og dykker ned i, hvordan samfundet historisk har fundet løsninger. Min konklusion vil måske overraske dem, der ser bitcoin som et stort svindelnummer eller et trick til at tjene hurtige penge gennem spekulation. Bitcoin forbedrer faktisk tidligere løsninger til værdilagring, og bitcoins anvendelighed som stabile penge i en digital tidsalder, vil måske overraske modstanderne.
Fremtiden kan varsles af historien, især hvis denne undersøges nøje, og fremtiden vil vise, hvorvidt argumenterne i denne bog holder vand. Som det hører sig til, forklarer den første del af bogen penge, dens funktioner og egenskaber. Som økonom med en ingeniørbaggrund, har jeg altid forsøgt at forstå en teknologi ud fra de problemer, den foregiver at løse. Dette giver mulighed for at identificere teknologiens funktionelle essens og adskille den fra tilfældige, kosmetiske og ubetydelige egenskaber. Ved at forstå de problemer, penge forsøger at løse, bliver det muligt at klarlægge, hvad der gør penge stabile eller ustabile. Derefter kan vi anvende denne begrebsramme til at forstå, hvordan og hvorfor forskellige varer, såsom konkylier, perler, metaller og statspapir har fungeret som penge, og hvordan og hvorfor de kan have fejlet eller haft succes i deres formål som værdilager og betalingsmiddel for samfundet.
Bogens anden del diskuterer de individuelle, sociale og globale konsekvenser af både stabile og ustabile historiske former for penge. Stabile penge giver folk mulighed for at tænke langsigtet, spare op og investere mere i fremtiden. Opsparing og investering på langt sigt er nøglen til kapitalakkumulering og til at fremme den menneskelige civilisation. Penge er informations- og målesystemet i en økonomi, og stabile penge giver mulighed for at handel, investeringer og iværksætteri sker på et solidt fundament, mens ustabile penge trækker tæppet væk under det. Stabile penge er også en væsentlig del af et frit samfund, da det giver et effektivt bolværk mod en tyrannisk stat.
Det tredje afsnit af bogen forklarer, hvordan bitcoinnetværket fungerer, og beskriver dets mest fremtrædende økonomiske karakteristika. Afsnittet analyserer mulige anvendelser af bitcoin, som en type af stabile penge, diskuterer anvendelsesmuligheder, hvor bitcoin ikke er løsningen, samt adresserer nogle af de mest almindelige misforståelser og fejlopfattelser af bitcoin.
Denne bog er skrevet for at hjælpe læseren med at forstå økonomien bag bitcoin, og hvordan bitcoin tjener som den digitale udgave af de mange teknologier, der historisk har været brugt til at udføre penges funktioner. Denne bog er ikke en reklame eller opfordring til at investere i bitcoin. Langt fra. Bitcoins værdi vil højst sandsynligt fortsætte med at være svingende, i det mindste i et stykke tid. Bitcoinnetværket kan stadig fejle af uforudsigelige årsager. At bruge netværket kræver teknisk kompetence og indebærer risici, der gør det uegnet for mange mennesker. Denne bog skal ikke ses som investeringsrådgivning, men har til formål at hjælpe med at klarlægge netværkets økonomiske egenskaber og dets virkemåde, for at give læserne en oplyst forståelse af bitcoin, før de beslutter, om de vil bruge den.
Kun med en sådan forståelse, og først efter omfattende og grundig forskning i de praktiske operationelle aspekter af at eje og opbevare bitcoins, bør man overveje at lagre værdi i bitcoin. Mens bitcoins voksende markedsværdi kan få det til at virke som logik for burhøns at lave investeringen, vil et nærmere kig på de utallige hackerangreb, svindelnumre og sikkerhedsfejl, der har kostet folk deres bitcoins, stå som en nøgtern advarsel til alle, der tror, at det at eje bitcoins er garanti for fortjeneste. Hvis du, efter at have læst denne bog, tænker, at bitcoin er noget du burde eje, bør din første handling ikke være at købe bitcoins, men i stedet at investere tid i at forstå, hvordan man køber, lagrer og ejer bitcoins sikkert. Det er en del af bitcoins natur, at en sådan viden ikke kan uddelegeres eller udliciteres. Der er ikke noget alternativ til personligt ansvar, for alle der er interesserede i at bruge netværket, og det er den reelle investering, der skal foretages, for at blive involveret i bitcoin.
